|
Udvalgsrapport om bibliotekspenge viser uenighed mellem de to forfatterforeninger, men skaber fred og ro på et af Kulturministerens ømme områder.
De seneste års voldsomme diskussioner om bibliotekspengene blev i 2004 parkeret i et Biblioteksafgiftsudvalg. Dette udvalg har nu afgivet en rapport, som foreløbig skaffer fred og ro om bibliotekspengene. Diskussionen startede med den dengang nytiltrådte VK-regerings voldsomme nedskæringer på bibliotekspengene i 2002. Siden dengang har Kulturministeren været i defensiven i diskussioner om bibliotekspengene.
Udvalget har bestået af repræsentanter for de to forfatterforeninger, Akademikernes Centralorganisation (som også repræsenterer nogle forfattere) samt embedsmænd fra kulturministeriet og biblioteksstyrelsen. Så udvalgets reelle dagsorden har primært bestået i at forsøge at reparere på skader efter de tidligere så hidsige debatter om bibliotekspengene samt forsøg på at forlige de to forfatterforeninger og få disse til at anerkende, at bibliotekspengene ikke er en ophavsretsbaseret ydelse.
Det udvalg der nu har afgivet rapport har haft mulighed for at diskutere biblioteksafgiften forholdsvis bredt, men har i realiteten nøjedes med at konstatere, at den nuværende form for biblioteksafgift i princippet er den bedste. Dertil kommer overvejelser om mindre justeringer.
Amtscentraler til debat
Den væsentligste mindre justering er spørgsmålet om man skal lade de bøger som er på amtscentralerne tælle med i opgørelsen over de bøger der giver bibliotekspenge. Dette spørgsmål skaber uenighed mellem de to forfatterforeninger. Dansk Forfatterforening synes amtscentralernes bøger bør tælles med, hvorimod Danmarks Skønlitterære Forfattere ikke synes de bør tælles med. Da der skønnes at være væsentligt flere faglitterærer end skønlitterære bøger på amtscentralerne er de to foreningers synspunkter ikke overraskende.
Dog argumenterer de skønlitterære forfattere på en sådan måde, at man nærmest er helt inde ved definitionen af ordet snæversyn. Der er tale om en argumentation der udelukkende handler om egne medlemmers interesse, altså frygten for at miste penge til andre forfattergrupper. De skønlitterære forfattere evner ikke at pakke deres banale interesseargumenter ind i den mindste samfundsrelevans. Udefra vurderet kunne man måske forestille sig, at der også blandt de forfattergrupper som leverer bøger til amtscentralerne, er forfattere som er kvalificerede til den form for kulturstøtte, som bibliotekspengene udgør?
De skønlitterære forfatteres argumentation er helt og aldeles cirkulære. Eksempelvis skriver man:
"Amtscentralerne er i øjeblikket, som navnet siger, amtslige, og udlån herfra udløser følgelig ikke biblioteksafgift."
Senere skriver man:
"I dag er forskningsbibliotekernes samlinger ikke berettiget til biblioteksafgift, fordi de ikke er kommunale".
På den måde kan man hente argumenter som vinden blæser. Bøger på et statsligt bibliotek som Danmarks BlindeBibliotek tæller eksempelvis med i opgørelsen af bibliotekspengene. De biblioteker og undervisningsinstitutioner, hvis bøger har talt med, har næsten udelukkende været kommunale. Men ikke ud fra en politisk begrundelse om, at bibliotekspenge udelukkende skulle baseres på kommunale institutioner. Dette ville da også være ganske grotesk al den stund der jo ikke findes forfattere som opfatter sig som hverken kommunale eller statslige. Kunne de skønlitterære forfattere forestille sig salig Thit Jensen fremsætte sine krav om bibliotekspenge med tilføjelsen "men kun fra kommunale biblioteker"?
De skønlitterære forfattere har sådan set heller ikke brokket sig højlydt over at landets centralbiblioteker har talt med, selvom disse har været funderet på amtslige og statslige midler - lidt skiftende historisk set.
Råd til råd
Dansk Forfatterforeninger forsøger at angive en salomonisk løsning, nemlig at inddragelse af amtscentralernes bøger skal udløse merbevilling til de samlede bibliotekspenge. Så er der ikke nogen som taber på at flere biblioteker indgår i beregningen. Pudsigt nok har forfatterforeningen ikke nogen forestilling om, at de samlede bibliotekspenge skal reduceres som konsekvens af at der er færre bøger på folkebibliotekerne.
Til gengæld er begge forfatterforeninger enedes om, at forlange, at regeringen fremover skal rådføre sig med de to foreninger, hvis man pønser på ændringer af biblioteksafgiften. Et billigt og konstruktivt forslag, som Kulturministeren naturligvis vil tilslutte sig. Så er der fremover "fred i vor tid".
Læs også:
Bibliotekspenge 2025
Fra arkivet:
Ondt i bibliotekspengene (2005)
Bibliotekspenge til Dire Straits (2002)
Musikerne betaler forfatternes bibliotekspenge (2002)
Rådighedssummens top 10 (2002)
Bibliotekspenge - start forfra (2002)
Snydt (2002)
400 vindere (2002)
Kulturens kasinolove (2002)
De unødvendige ansøgninger (2002)
Sjusk er et pænt ord (2002)
Biblioteksafgift: Løfter og aftaler (2002)
Bundgrænse for biblioteksafgift (2002)
Forfattere med lommesmerter
Biblioteksafgiften - grundlaget
(2001)
Biblioteksafgift til masserne
(2001)
Anakronistisk afgift
(2001)
En check på 25 kroner
(2001)
Ikke kun bøger
(2001)
Lov uden formål
(2001)
Søndag Aften 05/2006
Må gerne kopieres eller citeres med angivelse af Søndag Aften som
kilde.
[Næste artikel]
|
